Log på - Opret konto
Du har 0 vare(r) i kurven
Se indkøbskurv

Tirsdag d. 26. April 2016

Hvorfor skal jeg bruge hårolie?

Hvorfor skal jeg bruge hårolie?

Der tales rigtig meget om olie til håret – at det er så sundt og godt – og der findes et utal af forskellige typer på markedet. Og som udgangspunkt kan alle bruge hårolie, men du skal især bruge det, hvis dit hår er tørt, uregerligt, mat og/eller slidt.

Hårolie giver nemlig en masse fugt til håret og gør det mere smidigt og medgørligt – det er især dejligt, hvis du har lidt svært ved at styre det.

Olien giver en utrolig flot blankhed på håret – skønt hvis du har tendens til mat og kedeligt hår.

Har du krøller eller gråt hår, bør du bruge hårolie – det vil gøre en stor forskel på, hvordan håret kommer til at sidde – og vil få det til at se sundere ud.

 

Hvordan skal jeg bruge hårolie korrekt?

Den korrekte måde at bruge olie på afhænger af, hvilken hårtype, du har – er det fint eller kraftigt, tørt eller sundt.

Som udgangspunkt så skal olie altid kun i længder og spidser – aldrig i bunden, da det kan få håret til at fedte.

Har du fint hår, anbefaler vi at du kommer olien i håndklædetørt hår, da håret bedre kan suge olien ind og det dermed ikke kan ses, når håret først er tørret.

Har du kraftigt hår kan du bruge olien i både vådt og tørt hår, uden at det virker fedtet.

Er dit hår meget tørt, er det en god idé at gøre begge dele og gerne flere gange om dagen, hvis du føler, der er behov for det. Du fornemmer hurtigt, hvor meget olie, dit hår kan ”tåle” uden at det ser fedtet ud.

 

Generelt er olie et drøjt produkt, så pas på at du ikke overdoserer. Kom lidt i håndfladen (1 til 2 pump) og fordel det jævnt i længder og spidser og arbejd dig opad sådan cirka til ørerne. Det er jo typisk spidserne, der trænger mest.

Har du krøller, kan du kramme olien i håret – det kan nogle gange hjælpe til at håret krøller bedre og ser mindre tørt ud.

 

Hvilken hårolie skal jeg vælge?

Det afhænger meget af, hvilken hårtype, du har.

Har du kraftigt og måske lidt tørt hår, så er en fed olie at foretrække. Har du derimod fint hår, så må den ikke være for fed, da håret meget let vil komme til at se fedtet ud – vælg eventuelt en olie på spray, som generelt er lettere og ikke får det fine hår til at tynge.

Hos Kliim Coiffure har vi flere forskellige olier, så du kan være sikker på, at du får præcis den olie, som passer bedst til dit hår.

 

Har du tør hovedbund?

Hvis du har tendens til tør hovedbund – ikke skæl – så kan du med fordel komme hårolie i hovedbunden. 1 til 2 pump er rigeligt.

Du fordeler olien i hovedbunden og masserer den blidt ind i huden.

Gør det fx inden du går i seng og sov med olien i hovedbunden – læg et klæde over hovedpuden, da olien jo fedter.

Når du vågner, er olien trængt ind i hovedbunden og du kan faktisk ikke se på håret, at du har brugt olie.

Gør det ca. 1 gang ugentligt indtil din hovedbund igen er fin og sund.

Ultime_olie.jpg
Kerastase-Chronologiste-Fragrant-Oil.pngAll_soft_argan_olie.jpg
      Elixir Ultime fra Kerastase                        Chronologiste fra Kerastase           All Soft Argan olie fra Redken

Shu_olie.jpg
  Absolue fra Shu Uemura


Skrevet af kliim
Kategori:
Tags:
Kommentarer er deaktiveret.