Log på - Opret konto
Du har 0 vare(r) i kurven
Se indkøbskurv

Tirsdag d. 02. Februar 2016

Hvorfor skal jeg bruge en Silver shampoo?

Hvorfor skal jeg bruge en Silver shampoo?

En silver shampoo bruges typisk af 2 årsager:

1)   du har blondt hår – naturligt eller farvet – og det får et gult/orange skær.

2)   Du er gråhåret og det får et gult skær/striber.

En Silver shampoo er blålilla og det er de blåviolette pigmenter, der hjælper med til at fjerne eller neutralisere det gule/orange skær – både i det blonde og det grå hår.

Hvor ofte skal jeg bruge Silver shampoo?

Du skal bruge Silver shampoo efter behov – det vil sige når du synes, dit hår får det gule/orange skær - de blåviolette pigmenter komplimenterer den gullige farve - men du skal ikke bruge den ved hver hårvask – det er for hårdt ved håret, så brug den med omtanke fx 1 gang om ugen.

Effekten virker kun i kort tid, da de blåviolette pigmenter kun påvirker de yderste hårstrå.

Hvordan skal jeg bruge Silver shampoo?

Du vasker håret med silver shampooen - det er godt at lade den sidde og virke i håret 2-5 minutter – prøv dig frem. Sidder silver shampooen for længe, kan du risikere at du får et blåligt/lilla skær og så er du jo lige langt.

Bagefter vasker du håret i en god og plejende shampoo og husk at bruge conditioner til spidserne. Silver shampoo er nemlig hård ved håret og typisk vil du have behov for en god fugtgivende conditioner (balsam), dog er enkelte Silver shampoos på markedet rent faktisk også plejende, så spørg din frisør til råds.

Husk at tage dine forholdsregler, når du benytter Silver shampoo. De blålilla farvepigmenter kan misfarve dine lækre hvide håndklæder, badeforhænget, dine hænder etc.


ingredien.jpg

Hos Kliim Coiffure fører vi silver shampoo fra Ingredien, et svanemærket produkt – silver shampoo fås med og uden parfume og der findes også en lækker hårkur i serien. Silver serien fra Ingredien er også plejende for håret, hvilket er ret unikt for et Silver produkt.


Skrevet af kliim
Kategori:
Tags:

Kommentarer